tag:blogger.com,1999:blog-64142322367962779012024-03-14T09:11:53.057+01:00TankespinderierIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.comBlogger246125tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-54732871300455950122013-01-11T20:31:00.004+01:002013-01-11T20:32:33.550+01:00Flytter......bloggerierne. Tankespinderier er visnet, <a href="http://web.stagram.com/n/ida_kys/" target="_blank">instagram</a> er min nye fotolegeplads, og i stedet skal ordene lege her:<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;"><a href="http://flimren.blogspot.dk/" target="_blank">Flimren</a></span></b><br />
<br />
Vil gøre alvor af anmelderierne (håber jeg) - særligt nu, hvor jeg skal læse filmhistorie på mit 8. semester - yay!<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-xAaxEqiYflU/UPBoUrEj29I/AAAAAAAABF8/7lMEIikVhwE/s1600/filmhistorie.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-xAaxEqiYflU/UPBoUrEj29I/AAAAAAAABF8/7lMEIikVhwE/s320/filmhistorie.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Det bliver så godt. Håber jeg kan klare det hele.<br />
<br />
Tankespinderierne får selvfølgelig lov at stå - man ved aldrig, om den blomstrer op igen.<br />
<br />
Kys,<br />
IdaIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-55119663001060249812012-11-03T10:55:00.000+01:002012-11-03T10:55:01.277+01:00Ærgrer mig over...... at der er så mange chokoladeovertrukne rosiner i bridgeblandingerne. Jeg kan ikke lide rosiner. Og bliver lidt sur på chokolade over, at den sådan fraterniserer med fjenden. Æv.<br />
Jamen, bridgeblandinger er ellers ret geniale, ikk? Men synes jeg bliver taget ved en vis legemsdel, når jeg kan smide halvdelen af posen ud. (Hvilket jeg så ikke gør, for J kan godt lide dem. Men han spiser også af <i>min </i>halvdel!!! Så jeg pludselig kun får en kvart pose. Hyl!)<br />
<br />
Hvad, synes du, det er lang tid siden, jeg har skrevet et blogindlæg? Synes du også, det er et lamt blogindlæg? Ja til begge. Jeg er syg - og rastløs.<br />
<br />
Føler I jer specielle nu?Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-43905584542671855152012-07-29T16:18:00.002+02:002012-07-29T16:50:53.951+02:00københavner dokumenterne<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-46lpk_F090o/UBVEbKl0TdI/AAAAAAAABCQ/wi_87lUhFeY/s1600/KS.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://3.bp.blogspot.com/-46lpk_F090o/UBVEbKl0TdI/AAAAAAAABCQ/wi_87lUhFeY/s1600/KS.jpg" /></a></div>
Søde skønskøre Karen Sofie er jeg rigtig glad for at kende. Hun elsker kaffe, har dejlig humor og masser af kreativ energi - og så er jeg så heldig, at vi går på samme semester på Journalisthøjskolen, når den pludselig kalder igen her til september. Fordi jeg er blevet forsinket på studiet i betonbunkeren, så kender jeg ikke så mange af de studerende - men når jeg kender en som hende, så er det lige meget.<br />
Hun skriver den <a href="http://kseberlin.blogspot.com/" target="_blank">fineste blog</a>, som hun fylder med gode billeder af byliv i (primært) Berlin og København. Lige nu er hun dog på togrejse i Europa (åhr! Misundelig), så hun har fundet nogle skønne gæstebloggere: <a href="http://petrakleis.blogspot.dk/" target="_blank">Petra Kleis</a>, <a href="http://ohyouprettythings.dk/" target="_blank">Oh you pretty things</a> og <a href="http://www.tambourinesam.dk/" target="_blank">Tambourine Sam</a>. Og så mig! Sikke et fint selskab at komme i.<br />
<br />
<a href="http://kseberlin.blogspot.dk/2012/07/trip-of-my-life-guestblogger-4.html" target="_blank">Indlægget kan læses her.</a><br />
<br />
Lige nu: overspringshandler i stedet for at arbejde. I morgen flytter jeg for alvor ind hos Den Store Kærlighed. Har mindre krise over at skulle bo på Frederiksberg, for det er jo ikke rigtigt København... Men det er mest pjat. For jeg tror sjældent, jeg har været så lykkelig i mit liv.<br />
<br />
Kys<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-12400618414955560282012-07-20T12:44:00.004+02:002012-07-20T12:44:43.350+02:00Hjem<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-b2SeeB6jso8/UAkzUzTV82I/AAAAAAAABB0/kqdhgAVfUng/s1600/foto.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-b2SeeB6jso8/UAkzUzTV82I/AAAAAAAABB0/kqdhgAVfUng/s320/foto.JPG" width="320" /></a></div>
Min tid i Berlin er slut.<br />
<br />
I tirsdags stod jeg atter på dansk jord. Jeg har kun en enkelt uge i august, hvor jeg skal pakke mine sidste sager og tage afsked med den tyske metropol.<br />
Jeg forstår ikke, hvordan tiden kan gå så hurtigt...<br />
<br />
Og så er jeg jo kommet "hjem" - til et nyt postnummer. Fra 1350 til 1852.<br />
Det gør mig ret lykkelig.<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-15036547477563447702012-06-13T23:25:00.000+02:002012-06-13T23:25:40.981+02:00Bill Murray-licious<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-uVdWR7Bn2FQ/T9kDT2Dh8SI/AAAAAAAABBM/9UGEDn2H30U/s1600/554390_470744252951869_1699728173_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="311" src="http://4.bp.blogspot.com/-uVdWR7Bn2FQ/T9kDT2Dh8SI/AAAAAAAABBM/9UGEDn2H30U/s320/554390_470744252951869_1699728173_n.jpg" width="320" /></a></div>
Sygdom + 172 deadlines + pludselig-flad-cykel=skifte-dæk-men-hvor? + rejsestress + etc + toomuchinformation har ødelagt alle planer om sjove/dybe/noget blogindlæg (arhhh hvad), så i stedet promoverer jeg lige en sag, der ligger tæt på hjerte.<br />
<a href="https://www.facebook.com/BillMurrayToRoskildeFestival2012" target="_blank">For jeg elsker Steve Zissue, Peter Venkman, Raleigh St. Clair <b>og</b> Bob Harris.</a><br />
Så gå da lige ind og like. For du har det sikkert på samme måde...Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-35599640682192223862012-06-07T16:16:00.000+02:002012-07-20T16:18:22.878+02:00Så kan jeg lære det!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-42utO19CpEE/T9C100fLNTI/AAAAAAAABAw/RSBaHQvWMB4/s1600/IMG_5042.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-42utO19CpEE/T9C100fLNTI/AAAAAAAABAw/RSBaHQvWMB4/s320/IMG_5042.JPG" width="320" /></a></div>
I går nat, da jeg (endnu engang) havde svært ved at sove, fik jeg tænkt lidt på denne blog og havde nogle fin-fine idéer til indlæg. Ork, jeg ville skrive hele tre på en gang og planlægge det lidt, skabe lidt liv og aktivitet. Manner, følte jeg havde lidt mere overskud - endelig! - på trods af permanent søvnighed, stress og savn.<br />
"Well, that's what you think," synes nemesis at fortælle mig. For jeg er blevet syg.<br />
<br />
Så her ligger jeg efter at have slæbt mig selv på arbejde til vigtigt redaktionsmøde - skælvende, svedende og lettere bleg. De andre kiggede usikkert på mig og rykkede lidt væk, for ikke at blive *gys* smittet.<br />
Så her ligger jeg - med chokolade, ingefærsodavand og selvmedlidenhed.<br />
Nå. Wah wah. Jeg vil udnytte tiden - og sove.<br />
<br />
Tchüs.Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-67124708727426011832012-06-01T16:12:00.000+02:002012-06-01T16:12:06.123+02:00Hovsa<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-v3pJ_oCbKLI/T8jM59zeSeI/AAAAAAAABAU/frf05rXGRlE/s1600/Denise.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/-v3pJ_oCbKLI/T8jM59zeSeI/AAAAAAAABAU/frf05rXGRlE/s1600/Denise.jpg" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><br /></td></tr>
</tbody></table>
Kom lige til at købe flybilletter.<br />
Hjem til kærligheden.<br />
- og til sprudlende venindestolthed, når Denise (baben til venstre) skal synge i <a href="http://www.tivoli.dk/tivoli-festival/dansk/program/fete-galante" target="_blank">Tivolis Koncertsal.</a><br />
Det må jeg ikke misse.<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-54066432254102566202012-05-31T21:15:00.002+02:002012-05-31T21:15:32.709+02:00Punkter<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-4GjvVdInyV0/T8fBkL12hbI/AAAAAAAAA_4/vYtN7gmmk4k/s1600/IMG_4871.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-4GjvVdInyV0/T8fBkL12hbI/AAAAAAAAA_4/vYtN7gmmk4k/s320/IMG_4871.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<ul>
<li>Regnen siler ned. </li>
<li>Altandøren står åben, så jeg kan høre og dufte den allersidste forårsregn. </li>
<li>Aftenens soundtrack er leveret af Scott Walker. </li>
<li>Min redaktør er irriteret, fordi jeg har misforstået hende. </li>
<li>Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden skype. Græde? </li>
<li>Nyder kirsebær og andre gode sommerspiser. </li>
<li>Læser som en gal for tiden. En træt galning. </li>
<li>Berlin har været min hjemby i 4 måneder og 2 dage. </li>
<li>Jeg glæder mig til atter at bo i København igen. Tæller dagene med en blanding af berlinermismod og glædesbobler. </li>
<li>Klaveret bliver brugt til at spille Amelie-musik på, mens tankerne flyver mod fremtiden.</li>
<li>Jeg tror, jeg elsker og er elsket mere end nogen nogensinde før... </li>
<li>...og jeg er lidt beklemt ved at sige (skrive) det højt. </li>
</ul>
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-11388058219879650192012-05-23T19:44:00.003+02:002012-05-24T17:32:26.174+02:00Ny yndlingshjemmeside?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-kovSnmw2eaM/T70hYLJ_FMI/AAAAAAAAA_o/veIFz4WG0wE/s1600/IMG_4863.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-kovSnmw2eaM/T70hYLJ_FMI/AAAAAAAAA_o/veIFz4WG0wE/s320/IMG_4863.JPG" width="320" /></a></div>
<a href="http://isiticecoffeeweather.com/" target="_blank">Det tror jeg nok!</a><br />
Vi ses på den anden side af iskaffevejret. Får nemlig også berlinerbesøg af yndlingsmenneske plus yndlingsminimenneske fra i morgen aften, så jeg forsvinder lige fra www.<br />
<br />
Auf Wiedersehen.<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-84249946841107660522012-05-21T22:08:00.000+02:002012-05-21T22:08:00.144+02:00En faux pas<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-c0MyY5TBUQ0/T7qc_fMMTBI/AAAAAAAAA_Y/QT7BCZlgLto/s1600/IMG_4569.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-c0MyY5TBUQ0/T7qc_fMMTBI/AAAAAAAAA_Y/QT7BCZlgLto/s320/IMG_4569.JPG" width="240" /></a></div>
Det er ikke nogen hemmelighed. Alligevel er det ikke altid noget, jeg skilter med - det dér med, at jeg lider af en spiseforstyrrelse. Jeg har ellers været meget åben omkring det, som man kan <a href="http://politiken.dk/fotografier/ECE1558837/jeg-er-kvinde/" target="_blank">(nøgen)se her</a> og <a href="http://www.dr.dk/tvaers/historier/2012/04/19/jeg-ad-mig-til-ro" target="_blank">læse om her</a>.<br />
<br />
Jeg har tabt mig 25 kg, og det fordi, jeg har sørget for at spise fornuftigt og ændre mine dårlige mønstre. Jeg spiser stadig chokolade, is og chips, drikker mig i hegnet og laver pariser toast med det hvideste hvedebrød og det fedeste smelteost. Hurra. For jeg spiser jo mere grønt, frugt, fuldkorn og andre lækkerier. Og så spiser jeg meget mere mådeholdent end tidligere, og følelserne omkring madindtaget er helt, helt ændret. Så kiloene er listet væk.<br />
<br />
Men der er noget, jeg stadig skjuler - men det skal være slut med hemmeligheder. Ligesom jeg står ved, at jeg elsker Green Day og har gjort det siden mine tidlige teen-år, (og nøj hvor kan det være en guilty pleasure blandt nogle af de (skønne og elskelige) musiksnobber, jeg omgås), så må jeg stå ved at: jeg er vild med McDondalds. Mærkeligt, jeg ved jo godt, det ikke har noget med mad at gøre. Tør ikke tænke det hverken moralsk eller etisk helt til ende. Jeg ville aldrig med vidende spise buræg, men når det kommer til 'gylden måge-mad', så lukker jeg øjnene, for jeg elskerelsker en quarterpounder, og jeg vil have fritter med pommes frites sauce til og en halv liter cola zero.<br />
Det er jo noget bras, men det er ikke noget, jeg gør hverken dagligt, ugentligt eller månedligt - det kommer bare ind i mellem, og ikke kun når tømmermændene "retfærdiggør" det.<br />
<br />
Mit problem er faktisk, at jeg altid gør det alene - fordi jeg skammer mig. Og det med at spise i dølgsmål er rent spiseforstyrrelsesbarn. Hvilket gør det meget mere usundt for mig, end det i sig selv er at spise junkfood.<br />
<br />
Så slut med skammen. Frem i lyset med hemmelige vaner.<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-510626768452504522012-05-19T15:43:00.002+02:002012-05-19T15:43:54.102+02:00Hvornår er man forfatter?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-6USxlZ4zsIY/T7ehDbZ6zXI/AAAAAAAAA_I/vawNBZuCLqE/s1600/IMG_3133.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-6USxlZ4zsIY/T7ehDbZ6zXI/AAAAAAAAA_I/vawNBZuCLqE/s320/IMG_3133.JPG" width="320" /></a></div>
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-wyaY1KVwZKs/T7efmEaVakI/AAAAAAAAA_A/YxoM0ab_U9Q/s1600/IMG_4831.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-wyaY1KVwZKs/T7efmEaVakI/AAAAAAAAA_A/YxoM0ab_U9Q/s320/IMG_4831.JPG" width="320" /></a><br />
En af mine venner skal til at lave et radioprogram på Radio24syv, som hedder 'Bureauet for Afvist Litteratur'. Forfattere, der har fået afslag på manuskripter, bliver hevet i studiet og... jeg er ikke helt inde i, hvad der præcist kommer til at ske, men snakken og sikkert højtlæsning af tekster... uanset hvad, så bliver det sikkert dybt interessant.<br />
<br />
Jeg kom bare til at tænke på, om man (jeg) godt kan kalde sig forfatter, hvis man (endnu) ikke er udgivet?<br />
<br />
Det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet. I efteråret sendte jeg et manuskript til Rosinante. Og for mere end 10 år siden sendte jeg et til Borgen. Ikke en enorm indsats, men drømmen har altid været der. Og lever stadig.<br />
Lige for tiden bliver der dog ikke skrevet så meget fiktion. Der bliver skrevet artikler. Så for at motivere mig selv, har jeg købt den s e j e s t e moleskine (det <i>kan</i> ikke være anderledes - brands does matter, også for wannabe forfattere) notesbog ever! Med Star Wars.<br />
<br />
Håber det kan få ordene til at flyde på den rigtige måde. At 'the force will be with me'.<br />
<br />
Idéerne er der jo...Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-55383999709275851262012-05-16T10:00:00.000+02:002012-05-16T10:00:05.332+02:00Ramt<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-IYBFbI3sm70/T7NdYnVK3-I/AAAAAAAAA-Y/utfmPWC8BCc/s1600/IMG_3929.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://1.bp.blogspot.com/-IYBFbI3sm70/T7NdYnVK3-I/AAAAAAAAA-Y/utfmPWC8BCc/s320/IMG_3929.JPG" width="320" /></a></div>
Det rammer mig pludseligt. Som for 15 minutter siden, da jeg stod i mit køkken. Behovet for at tale med min mormor... og så den grusomme erkendelse af, at det kommer jeg aldrig. mere. til.<br />
<br />
Måtte sætte mig på gulvet i svimmel sorg.<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-80718154420731962532012-05-15T15:46:00.001+02:002012-05-15T15:46:33.260+02:00Moderne nomade<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-23GJTtMOky8/T7JaX8zL_0I/AAAAAAAAA9o/w8smDIIVT60/s1600/IMG_4005.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-23GJTtMOky8/T7JaX8zL_0I/AAAAAAAAA9o/w8smDIIVT60/s320/IMG_4005.JPG" width="320" /></a></div>
Siden jeg flyttede til Berlin d. 29. januar i år, har jeg fløjet 20 gange.<br />
...<br />
...<br />
...<br />
Det dælme meget fløjeri.<br />
<br />
Jeg har taget toget en enkelt gang - men det tager over 7 timer, så det er kun, når jeg <i>ikke</i> skal nå noget, at jeg tager den tur - det koster alligevel nogenlunde det samme.<br />
<br />
Alligevel... gennemsnitlig billetpris på 400 x 20...<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://2.bp.blogspot.com/-qBj2Ym4aoKY/T7JagNyObFI/AAAAAAAAA-I/w2mPxkE01aM/s1600/IMG_4686.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-qBj2Ym4aoKY/T7JagNyObFI/AAAAAAAAA-I/w2mPxkE01aM/s320/IMG_4686.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">
Nej. Nejnejnej, har faktisk ikke lyst til at lave det regnestykke. </div>
<div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">
<br /></div>
Jeg har heller ikke lyst til at tænke på, hvor meget jeg forurener. Men jeg bliver ikke fornærmet, hvis du kalder mig miljøsvin. For det er jo det, jeg er...<br />
<br />
I det mindste har jeg ikke nogle flyveture planlagt den næste lange tid. Bliver også så træt af alt det ventetid. Den her <a href="http://heltnormalt.dk/truthfacts/2012/05/08" target="_blank">Truth Facts</a> er meget sand.<br />
<br />
En af mine veninder kalder mig en jetset nomade. Det lyder jo meget swag. Jeg kan se frem til en knap så jetsettet pendlertilværelse til efteråret, når Aarhus og studiet igen kalder. Glæd jer til futtogsbilleder. Indtil da har jeg 'semigjegsidderietfly'-billeder coming out of my yin-yang... And there was much rejoicing.<br />
<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-6794226595270634952012-05-06T14:19:00.000+02:002012-05-06T14:19:02.017+02:00Tysk reklame<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-ufdohLr6NvQ/T6ZnqCyAI5I/AAAAAAAAA9E/NkzDRJnBap0/s1600/IMG_4685.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-ufdohLr6NvQ/T6ZnqCyAI5I/AAAAAAAAA9E/NkzDRJnBap0/s320/IMG_4685.JPG" width="240" /></a></div>
Jeg har for længst købt mig en cykel i Berlin. Den er tårnhøj og superhurtig, og jeg drøner rundt i gaderne og nyder det lækre indlands-klima, samt at jeg slipper for offentlig transport. Den er også hamrende usympatisk, for jeg købte den på loppemarked for 60 €, a.k.a. brandvarm hælervare. But what's a girl to do?<br />
<br />
Med guilty cykel er det som regel kun, når jeg skal til lufthavnen, at jeg frekventerer stationerne i den tyske hovedstad. På langt de fleste stationer har de automater med snacks, drikkevarer og lignende. På siden af disse syndige bokse er der reklamer for dit-og-dat, og jeg har længe grint af denne fantastiske reklame: <b>maybe baby</b> - for en graviditetstest, naturligvis. Der er simpelthen en tysk reklamefyr/-inde, som har tænkt hårdt og længe for at komme op med den smarte ordlyd. Bravo. Virkelig.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-QFwNBAELOsY/T6ZnjQZrO6I/AAAAAAAAA80/H1xBYHaEWWY/s1600/IMG_4683.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="http://4.bp.blogspot.com/-QFwNBAELOsY/T6ZnjQZrO6I/AAAAAAAAA80/H1xBYHaEWWY/s320/IMG_4683.JPG" width="320" /></a></div>
Hvad fanden ser man så, lige ved siden af bifi og capri-sonne? En lille 24-hour available graviditetstest. Er det virkelig sådan noget, man køber i en trækautomat? Kan det ikke vente til apoteket (og de ligger med fem meters afstand i Berlin - I am NOT kidding you; de pille-poppende germanere <i>elsker</i> deres helse-urte-sager) åbner? Hvad har du alligevel tænkt dig at gøre, hvis du er baby-positiv kl. 02 en lørdag nat - hmmm?<br />
<br />
Jeg kan bedre forstå nr. 36: Billy Boy kondomerne - no excuse for ubeskyttet sex, kiddos! Bare provo at de ligefrem er nabo til 'oh fucking fuck, der er to streger!!!'-aggregatet.Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-35279971611660677112012-05-01T10:06:00.001+02:002012-05-01T11:15:21.821+02:00Anmeldelse: En filmisk aften<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-ZAFgpVMHiAU/T5-V73_QsOI/AAAAAAAAA8g/sCuXEIFR_68/s1600/IMG_4731.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-ZAFgpVMHiAU/T5-V73_QsOI/AAAAAAAAA8g/sCuXEIFR_68/s320/IMG_4731.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<span lang="EN-GB">I en alder af 31 er Gustavo Dudamel noget af en dirigent-sensation. Siden 1999 (ja, han var stadig teenager) har han været musikalsk overhoved for </span>Venezuelas Simón Bolívar Ungdomsorkester. Han er siden vokset op til at vinde en mængde priser og er nu også chefdirigent for Gøteborgs Symfoniorkester (til i år, that is) samt Los Angeles Filharmonikerne. Han gæstedirigerer over hele verden, og i disse dage har han spredt sit stjernestøv over Berlin Filharmonien. Og nu kan jeg virkelig sige: "ja - det er ikke bare hype, varm luft og trut i røv". Den her fyr <i>forstår</i> musik. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Meningsfuld musik</b></div>
<div class="MsoNormal">
Maurice Ravels symfoniske værk i fem dele <i>Ma mère l'Oye </i>er en vanskelig størrelse at starte ud med. Fra de delikate første toner af <i>Pavane de la Belle au bois dormant </i>har orkestret nogle (godt nok minimale) vanskeligheder med at finde hinanden - men alt bliver tilgivet: melodierne, der ubesværet fletter sig ind og ud mellem hinanden, er krystalklare, alt er gennemsigtigt lækkert; som dugdråbedækket spindelvæv der glimter i en rosenrød morgen. Jeg kunne godt have frygtet, at Dudamel ville have været kvalmende romantisk og et overflødighedshorn af pondus efter at have set og hørt nogle youtube-klip med hans <i>Mambo </i>og <i>West Side Story, </i>begge<i> </i>af Bernstein - i de stykker fungerer det, men i tilfældet Ravel? Non. Men mine bekymringer blev gjort til skamme. Han styrede det hengivne orkester følsomt og bestemt - og imponerende! - uden noder. Finalen <i>Le Jardin féerique </i>gav mig omgående gåsehud og frydskuldegysninger. Da Dudamel sænkede sine arme, hviskede den tyske kritiker til min venstre side et næsten uhørligt 'wow'. Jeg istemte. Ravels musikalske eventyr har måske aldrig givet mere mening.</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Gyldent violinværk </b></div>
<div class="MsoNormal">
Dudamel er en lille mand. Stående på podiet er han på højde med aftenens solist: den græske violinist Daniel Stabrawa, som viser sig at være en imponerende virtuos. Han spiller Erich Wolfgang Korngolds <i>Violin Koncert op. 35</i> med overlegen glæde og overskud. Romantiske Korngold oplever heldigvis en renæssance, og den landflygtige film-Hollywood-technicolor-komponist (som i <i>Robin Hood</i> med en farvestrålende, gamacheklædt Erryl Flynn) har et særligt godt greb om enkelt storladne værker med rørende og medrivende melodier. Dudamel undgår en klæbet sødsuppe af romantiske klicheer og serverer i stedet en frisk og let omgang musik, der ikke drukner i messinggrød, men hvor balancen mellem de forskellige grupper er perfekt, og giver plads til de mange små solostykker fra rundt om i orkestret. Særligt Strabrawa og koncertmesterens duetter er betagende smukke. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-GB">Lige på og hård finale<o:p></o:p></span></b></div>
<div class="MsoNormal">
Husker du den sorte monolit i begyndelsen af <i>Rumrejsen år 2001</i>? Så husker du nok også musikken: <i>Also Sprach Zarathustra </i>af Richard Strauss. Dudamel har klargjort de store kanoner: kontrabasser, tubaer og orgel. De bruser og brager i et kæmpe crescendo, og man bliver helt blæst tilbage i sædet af den kæmpe lydbølge, det endeligt samlede orkester kaster mod én. Berusende! Igen er Dudamel fri for noder, og han danser og drejer løs, mens han dirigerer dette tyske sen-romantiske værk med løssluppen energi; orkestret følger hans mindste vink, hvor usynlige nogle af dem end må synes for os udenforstående. Han slutter herligheden af med nærmest provokerende længe at undlade at sænke sine arme, og det velopdragne tyske publikum ved nok, at man ikke klapper før maestro er helt færdig - og på den måde oplever vi også musikken i stilheden. Stort.<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Dudamel er en vidunderlig historiefortæller. Han ved, hvordan han skal bruge sine midler og undlader at bruge billige effekter, og så har han en smittende energi som springer fra musiker til musiker og videre til publikum. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tip: Selv om du ikke var i Berlin, så har Berlin Filharmonikerne en dejlig <a href="http://www.berliner-philharmoniker.de/en/" target="_blank">hjemmeside</a>, hvor de både sender direkte fra deres "digitale" koncertsal og også sørger for at lægge koncertvideoer op på deres <a href="http://www.youtube.com/user/BerlinPhil?feature=watch" target="_blank">youtube</a> - jeg håber virkelig, at Dudamels filmiske fortælleraften er en af dem, der kommer ud på nettet til glædelig gensyn. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-37599423970950625012012-04-24T13:56:00.000+02:002012-04-24T13:56:14.619+02:00Idealisten er knækket<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-zLoapFGY3OQ/T5aNNy99SjI/AAAAAAAAA8Y/J0FPdGwy6Fk/s1600/foto.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-zLoapFGY3OQ/T5aNNy99SjI/AAAAAAAAA8Y/J0FPdGwy6Fk/s320/foto.JPG" width="320" /></a></div>
Så gik den ikke længere. Jeg har trukket journalistkortet.<br />
Jeg har nemlig været for sløv til få fingeren ud her i Berlin. Derfor gik det i går op for mig, at de tre koncerter i Berlins Philharmoni med den geniale dirigent Gustavo Dudamel er udsolgt. Argh - hvad gør man?<br />
<br />
Man spørger sin redaktør, om man må skrive til philharmonikernes presseafdelingen og få en gratis billet på vegne af magasinet, gør man.<br />
<br />
Fik grønt lys. Skrev høflig mail. Fik svar i dag.<br />
Ja da til billet. Hvis jeg altså skrev en anmeldelse.<br />
<br />
Bum bum. Det gør vi jo ikke så meget hos os. Det skulle mere være sådan en generel anbefaling. Så jeg tænkte, 'nåmen, jeg kan jo skrive en anmeldelse på min blog. På dansk.'<br />
<br />
Den købte de.<br />
Så fremover vil denne blog også lægge ryg til anmeldelser - af musik, film, udstillinger af diverse arter og hvad jeg nu ellers gør mig i.<br />
<br />
"Hellere det end de der evindelige 'åhjegsavnerminkæreste'-indlæg. Jeg brækker mig!"<br />
"..."<br />
"Nå?!"<br />
"...jamen, det gør jeg jo..."<br />
"Aaaaargh!"<br />
<br />
Undskyld. Skal nok prøve at lade være. Men hvad hjertet af fuldt af...Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-50920252989967209742012-04-24T08:30:00.000+02:002012-04-24T08:30:00.189+02:00I sengen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-fBvPOBjPh84/T5XMmR2hp2I/AAAAAAAAA8Q/fcJRgSLka9A/s1600/IMG_4599.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-fBvPOBjPh84/T5XMmR2hp2I/AAAAAAAAA8Q/fcJRgSLka9A/s320/IMG_4599.JPG" width="320" /></a></div>
Jeg har to dyner i min seng. Ikke fordi jeg fryser om natten. Men når klokken nærmer sig 04.17 (og det hver nat - er det mon ulvetimen, der forstyrrer min søvn?) griber jeg i halvsøvne ud efter min lune bjørn; blot for at opdage, at jeg er i Berlin og han på Frederiksberg.<br />
Så er det, at jeg omfavner min ekstradyne - som han sov med, da han var her. Det er slet, slet ikke det samme. Men det hjælper alligevel lidt at putte-snuse ind til den og drømme mig væk til lune arme i en vindblæst taglejlighed længere nordpå...Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-78451093587886539992012-04-22T23:36:00.001+02:002012-04-22T23:36:36.540+02:00Fatter det virkelig ikke...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-Wu-0kmUjQmo/T5R4euEuzyI/AAAAAAAAA8I/uatnFHN7fR4/s1600/IMG_4687.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-Wu-0kmUjQmo/T5R4euEuzyI/AAAAAAAAA8I/uatnFHN7fR4/s320/IMG_4687.JPG" width="320" /></a></div>
Kan virkelig, virkelig ikke sætte mig ind hovedet på de cykelejere, der sætter deres jernhest <i>UDEN</i> for holderen, men fortsat <i>I</i> stativet. Jamen, hvis støttebenet funker, hvorfor så ikke parkere bæstet et andet sted, i stedet for i bedste fald at lamme pladsen til den venstre/højre side, i værste fald skabe lumske snubledødsjernfælder?<br />
<br />
(Og nej, mit raseri skyldes ikke, at jeg åbenbart er den evige ejer af cykler, der notorisk er støttebensløse. Og derfor har desperat brug for cykelholderen.)<br />
<br />
Please, enelleranden giv mig en forklaring...Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-5803243584267084412012-04-22T11:25:00.002+02:002012-04-22T12:46:11.249+02:00Savnet<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-0uUlPTt-78A/T5PNdBF3ZyI/AAAAAAAAA8A/OESVfTrq29Q/s1600/IMG_4430.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-0uUlPTt-78A/T5PNdBF3ZyI/AAAAAAAAA8A/OESVfTrq29Q/s320/IMG_4430.JPG" width="320" /></a></div>
Min mor har overtaget min mormors soveværelse... men der dufter stadig af hende. Mormor. Sødt. Lidt støvet. Af kærlighed, familieanekdoter og pebermyntebolsjer. <br />
<br />
Lukkede øjnene, lod duften omfavne mig og kunne næsten bilde mig ind, at hun stadig er her.<br />
<br />
Behøver jeg nævne, at savnet er ekstra stort?<br />
<br />
<br />
<br />
<br />Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-19293216765039160742012-04-21T13:59:00.001+02:002012-04-22T12:45:24.973+02:00Mærkelighed<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-FiCHardNQFk/T5KgE14X5gI/AAAAAAAAA74/OEu171arxzE/s1600/IMG_4667.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-FiCHardNQFk/T5KgE14X5gI/AAAAAAAAA74/OEu171arxzE/s320/IMG_4667.JPG" width="320" /></a></div>
SPEkTR har været på mini-tour i denne uge med Lis Er Stille. Det har været så stort. Tak til de, der troppede op. <br />
<br />
Når jeg spiller koncerter, duller jeg mig altid lidt ekstra op - torsdag og fredag krøb jeg i en ny, sort kjole; ren Mad Men-bodycon/pencildress-drøm med en udskæring halvvejs ned til navlen. Lidt rød i kinderne blev jeg over al opmærksomheden og bemærkningerne, og så alligevel - med knaldrøde læber, lak på neglene og håret sat op følte mig jeg ret hot.<br />
<br />
Hvorfor det så egentlig er lidt sjovt, at jeg føler mig allermest fræk, når jeg piller en af hans krøllede skjorter op fra soveværelset-gulvet og tuller rundt i den en sløv lørdag for(*host*efter*host)middag... <br />
<br />
Kys,<br />
IdaIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-7139187250449614692012-04-19T15:28:00.002+02:002012-04-19T15:39:25.150+02:00Kender du det?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://3.bp.blogspot.com/-oaIjkPKJKEA/T5AP4OrKIHI/AAAAAAAAA7w/iLZ4TWGiZLw/s1600/IMG_4651.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-oaIjkPKJKEA/T5AP4OrKIHI/AAAAAAAAA7w/iLZ4TWGiZLw/s320/IMG_4651.JPG" width="320" /></a></div>Jeg havde en skype-date med min skønne veninde Charlotte i sidste uge. Vi snakkede i timer, og på begge sider af computerskærmene blev der spist aftensmad, drukket kaffe og spist chokolade i blødt stearinlys-skær. Når man er <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Expatriate" target="_blank">expat</a>, er det godt nok et hit med video-chat.<br />
Charlotte anbefalede samme aften, at jeg tjekkede doku-serien '<a href="http://www.dr.dk/DR2/S/20120312140503.htm" target="_blank">Sex, Kaos og Bekendelser</a>' ud.<br />
Desværre er det sådan i Tyskland, at man ikke kan se DR NU (jeg kan heldigvis godt se DR Bonanza, så gæt hvem der har set 'Buster' og 'Nanna'...)<br />
Jeg er i Danmark i disse dage, spiller koncerter med bandet og i aften gælder det Pumpehuset. Men efter at have afleveret dagens artikel, og siden min elskede er på arbejde, så har jeg kunne slappe gevaldigt af i sengen. Så derfor - computer, is og dyner samt alle foreløbige afsnit af dame-dialogerne. (Pånær afsnit 1 - hvor er det henne, DR?)<br />
Blandt de medvirkende fem kvinder, der gennem 100 dage har filmet dem selv, er Maise Njor, hvis bøger jeg altid har slugt. Det er rørende og ærligt at se hende flæbe, når det er eksmandens tur til at have deres tre tøser. Hendes tanker omkring det at møde den ultimative kærlighed - for når nu eksen er den store kærlighed, den man har fået børn med, så må det jo trumfes - eller ender man så bare med at være alene?<br />
Så er der Amira, der er mor til tvillingepiger og på barsel på 15. måned, og derfor er hun (forståeligt) nok ved at blive sindssyg. Hun indrømmer på et tidspunkt, da hun under en ferie i Thailand er oppe at svæveflyve, at hvis hun nu styrtede ned og døde - så ville hun jo få fred... og det ville måske være meget rart.<br />
Og Frida, som er single og knalder løs, mens hun efter en byaften, hvor hun ender hjemme alene, har radioen tændt for <i>ikke</i> at føle sig alene. At hun har en kæmpe angst for ensomheden, snøfter hun gennem fulde-tårerne.<br />
<br />
Nå, summa summarum - der er så mange ting, jeg kan genkende, (også nogle jeg ikke kan), og det i sig selv giver i hvert fald mig en slags tryghed og fællesskabsfølelse. Alligevel er det næsten federe at opleve to, i hvis sko jeg måske selv snart står i, eller som jeg på en måde allerede er en del af. Udsigten til at blive mor... den er lige pludselig meget present. Det piller ved en indre angst - tænk hvis det ikke er lykken at få børn?<br />
Og Maises ulykkelige situation. Jeg har selv et skilsmissebarn tæt på livet; det fylder meget i min og min kærestes forhold... jeg ved, at også han føler en kæmpe sorg, når knægten er hos eks'en. Men hvis han og jeg nu får børn... og det ikke holder...<br />
<br />
Nå... mange tanker. Jeg anbefaler den varmt, det er virkelig hudløst tv. Mere af den slags, tak!<br />
<br />
Kys,<br />
IdaIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-29797668362685829562012-04-12T11:33:00.000+02:002012-04-12T11:33:32.637+02:0001.45<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-9-oMkSKwO6Q/T4agAPIV8MI/AAAAAAAAA6E/Gc9kpmXxbfA/s1600/foto(3).JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-9-oMkSKwO6Q/T4agAPIV8MI/AAAAAAAAA6E/Gc9kpmXxbfA/s320/foto(3).JPG" width="320" /></a></div>To lande. To hovedstæder. To soveværelser.<br />
To mennesker der vågner i hver deres seng.<br />
Som den ene skal til at række ud efter telefonen, lyser den lydløst op i mørket. <br />
Det er den anden, der ringer.<br />
Vækket af den samme tanke. På samme tid. Kl. 01.45<br />
<br />
To mennesker. En sjæl.Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-48801835192096343192012-04-09T13:24:00.000+02:002012-04-09T13:24:22.765+02:00Typisk<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-JP55KP63ufQ/T4LCmLRfXfI/AAAAAAAAA58/Q6xecVeWpV0/s1600/foto.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://2.bp.blogspot.com/-JP55KP63ufQ/T4LCmLRfXfI/AAAAAAAAA58/Q6xecVeWpV0/s320/foto.JPG" width="320" /></a></div>"Nå, hvordan er det så at bo i Berlin?"<br />
<br />
Jeg tror, det er det spørgsmål, jeg har fået stillet flest gange i de sidste knap tre måneder.<br />
Jeg forstår det så godt - spørgsmålet. Jeg er jo for hulan flyttet til et fremmed land, en ny hovedstad.<br />
Hver gang må jeg trække det skæve smil op ad skuffen og sige: "Jeg ved det ikke helt."<br />
Og forklare. Noget med bandet - som jeg har spillet en masse koncerter med. Og øvet. Jeg skal forresten også spille tre koncerter i næste uge. (Det er jo fantastisk. Hurra!)<br />
Noget med mormor. Og sygdommen. Plus begravelsen.<br />
<br />
Men faktisk. Så er det jo rigtig meget noget med det dér hjerte, ik? Som lige pludselig banker på en hel ny måde, for et helt andet menneske - et andet menneske, som fuldender mig, så jeg føler mig halv, som en skygge, hvis ikke jeg som et andet batteri kan lade op ved hans side hver nat. Telefonsamtaler og sms'er, der får min telefonregning til at bløde med røde tal, det er bare ikke det samme. Så derfor har jeg, hver gang jeg har været i Danmark, forlænget dagene før og efter koncerter, øvere, andre forpligtelser - så jeg har kunnet ligge i hans favn. I stedet for at fare fluks retur til Berlin for at opdage, opleve, mens jeg endnu er her, vride alt ud af Berlin, mens muligheden ligger lige for mine fødder.<br />
<br />
Det er så skørt. I flere år har jeg talt om, at jeg ville til Berlin. Hvor fedt det skulle være - og jeg tænkte for mig selv, at jeg da også skulle ned og have det sjove single-liv, og måske ende single-tilværelsen med en skøn berliner-fyr. Elsker jo Berlin, så hvorfor ikke bliver her altid?<br />
<br />
Savnet fylder mig med apati. Så derfor føler jeg, at mine dage i Berlin bliver brugt på arbejde - og savn. Men arbejdet fylder også rigtigt meget - så meget, at jeg har siddet foran computeren hele påsken. (Når jeg da ikke lige har grovædt mig gennem teaterkantinernes madudvalg; jo, det er sjove ting, jeg arbejder med.)<br />
Men hey - det lyder så trist. <b>Jeg er lykkelig</b>. Meget endda. Savnet er bittersødt, men holddaop, hvor er jeg vild med at være så forelsket og elsket. Det er rakkerlivet værd, de store bidder i budgettet, og det at Berlin mangler at blive udforsket. Jeg får stadig sus i maven over at bo her. Og for mig er savnet bare en understregning af, hvor ægte min og hans kærlighed er. Sikke en gave.<br />
<br />
Kys,<br />
IdaIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-71944140573894568222012-03-19T21:29:00.002+01:002012-03-20T10:28:10.008+01:00Nogle uger senere...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/-X01_m4st460/T2eVUrfN3mI/AAAAAAAAA50/fJ3vTUf23A4/s1600/IMG_4174.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://4.bp.blogspot.com/-X01_m4st460/T2eVUrfN3mI/AAAAAAAAA50/fJ3vTUf23A4/s320/IMG_4174.JPG" width="320" /></a></div>En kaotisk malstrøm er ved at finde hvile. Siden jeg er flyttet til Berlin, har der ikke været et roligt øjeblik.<br />
Min fine, lille mormor er død. Det har flået et hul af sorg dybt inde i mig, og jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg fik sagt farvel; hun havde et fantastisk liv; men savnet er nyt og fremmedartet og uvelkomment.<br />
Går også i stykker over et andet savn; mit helle og hjerte fortabt i hulen på Frederiksberg, hvor roligt-strålende øjne lindrer alt. Splittet mellem etellerandetsted at være flintrende lykkelig over Berlin, band og kærlighed, og knust over savnet af de to vigtigste mennesker i mit liv. Den ene væk for evigt, den anden bare for langt væk.<br />
<br />
Livet er dybt uforudsigeligt - heldigvis.<br />
<br />
Kys,<br />
Ida<br />
<br />
P.s. Min mormor og jeg havde den vilde ære at medvirke i fotografen Astrid Dalums fotoprojekt '<a href="http://politiken.dk/fotografier/ECE1558837/jeg-er-kvinde/" target="_blank">Jeg er kvinde'</a>.<br />
Det hjælper at se min mormor så frisk og smuk, kun et par måneder inden hun blev skrøbelig og gennemsigtig, samt at læse om hendes syn på døden.<br />
For mit vedkommende var det blandt andet en stor, personlig sejr at medvirke. Og ja. Jeg er nøgen. Så er du advaret.Ida Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-6414232236796277901.post-31081674025803400562012-02-13T20:37:00.002+01:002012-02-13T20:42:21.107+01:00Ich bin eine Berlinerin<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/-vnhpWteEycw/Tzll8gL0goI/AAAAAAAAA5U/WZPp1CCJrxE/s1600/IMG_3907.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="http://1.bp.blogspot.com/-vnhpWteEycw/Tzll8gL0goI/AAAAAAAAA5U/WZPp1CCJrxE/s320/IMG_3907.JPG" width="320" /></a></div>Ny by. Nyt arbejde. Anderledes jongleren med sprog i tale og på skrift. Nyt hjem. Nye følelser af savn. Nyt apoteksudvalg med hjælp til gammelkendte influenza-fornemmelser og ditto forkølelses-ubehag. Nyt år og ny 'sæt kryds i den her kasse'-alder. Meget mere kærlighed. Og ægthed. Mere bekymring. For mormor især.<br />
Bare rigtig stor omvæltning på en alligevel ret udramatisk måde. Overvældet, derfor så stille. Berlin og jeg skal lige finde hinanden - men det <b>er</b> lykke.<br />
<br />
Kys,<br />
IdaIda Rudhttp://www.blogger.com/profile/01128952123515649361noreply@blogger.com0