Monday, February 13, 2012

Ich bin eine Berlinerin

Ny by. Nyt arbejde. Anderledes jongleren med sprog i tale og på skrift. Nyt hjem. Nye følelser af savn. Nyt apoteksudvalg med hjælp til gammelkendte influenza-fornemmelser og ditto forkølelses-ubehag. Nyt år og ny 'sæt kryds i den her kasse'-alder. Meget mere kærlighed. Og ægthed. Mere bekymring. For mormor især.
Bare rigtig stor omvæltning på en alligevel ret udramatisk måde. Overvældet, derfor så stille. Berlin og jeg skal lige finde hinanden - men det er lykke.

Kys,
Ida

Thursday, February 2, 2012

Rørt rørt

Min yndlings-blog er nok Dines. Faktisk. Griner virkelig meget med hende og ville ønske, jeg gjorde samme skarpe, spydigtsjove og (k)ærlige observationer som hende.
For en uges tid siden bad hun om "følelsesporno" fra hendes læsere - og jeg kunne ikke dy mig, boblende fuld af forelskelsesfjer, som jeg er. Jeg havde nemlig samtidig chancen for at vinde Stine Pilgaards 'Min mor siger'. Som jeg læse. So what's not to like?
Jeg blev derfor helt ekstremt varm kakao-lun indeni, da Stine herselv udvalgte mig som en ud af otte, lad os bare kalde det, topfinalister in the race for the prize.
Grunden (and I quote):
“Jeg blev ret rørt over det her indlæg. Det er ikke fordi jeg ikke kender den følelse, hun beskriver, men der er en tillid til følelsen, der virkelig fascinerer mig. Når jeg er lykkelig er jeg også altid bange for at det forsvinder igen, du ved, lige dele angst og lykke, men det her virker så rent, så tillidsfuldt: Jeg ved, at jeg har fundet noget ægte. Gid jeg en dag kunne sige det.”

Så blev jeg lige rørt.
Tak til både Dines og Stine.

Kys,
Ida

P.s. Det fyger jo med engelske udtryk i det indlæg?! Skyldes nok Berlin og nyt arbejde. Taler (og tænker tilmed) engelsk, und ein bißchen Deutch, hele tiden.