Friday, January 11, 2013

Flytter...

...bloggerierne. Tankespinderier er visnet, instagram er min nye fotolegeplads, og i stedet skal ordene lege her:

Flimren

Vil gøre alvor af anmelderierne (håber jeg) - særligt nu, hvor jeg skal læse filmhistorie på mit 8. semester - yay!


Det bliver så godt. Håber jeg kan klare det hele.

Tankespinderierne får selvfølgelig lov at stå - man ved aldrig, om den blomstrer op igen.

Kys,
Ida

Saturday, November 3, 2012

Ærgrer mig over...

... at der er så mange chokoladeovertrukne rosiner i bridgeblandingerne. Jeg kan ikke lide rosiner. Og bliver lidt sur på chokolade over, at den sådan fraterniserer med fjenden. Æv.
Jamen, bridgeblandinger er ellers ret geniale, ikk? Men synes jeg bliver taget ved en vis legemsdel, når jeg kan smide halvdelen af posen ud. (Hvilket jeg så ikke gør, for J kan godt lide dem. Men han spiser også af min halvdel!!! Så jeg pludselig kun får en kvart pose. Hyl!)

Hvad, synes du, det er lang tid siden, jeg har skrevet et blogindlæg? Synes du også, det er et lamt blogindlæg? Ja til begge. Jeg er syg - og rastløs.

Føler I jer specielle nu?

Sunday, July 29, 2012

københavner dokumenterne

Søde skønskøre Karen Sofie er jeg rigtig glad for at kende. Hun elsker kaffe, har dejlig humor og masser af kreativ energi - og så er jeg så heldig, at vi går på samme semester på Journalisthøjskolen, når den pludselig kalder igen her til september. Fordi jeg er blevet forsinket på studiet i betonbunkeren, så kender jeg ikke så mange af de studerende - men når jeg kender en som hende, så er det lige meget.
Hun skriver den fineste blog, som hun fylder med gode billeder af byliv i (primært) Berlin og København. Lige nu er hun dog på togrejse i Europa (åhr! Misundelig), så hun har fundet nogle skønne gæstebloggere: Petra Kleis, Oh you pretty things og Tambourine Sam. Og så mig! Sikke et fint selskab at komme i.

Indlægget kan læses her.

Lige nu: overspringshandler i stedet for at arbejde. I morgen flytter jeg for alvor ind hos Den Store Kærlighed. Har mindre krise over at skulle bo på Frederiksberg, for det er jo ikke rigtigt København... Men det er mest pjat. For jeg tror sjældent, jeg har været så lykkelig i mit liv.

Kys

Friday, July 20, 2012

Hjem

Min tid i Berlin er slut.

I tirsdags stod jeg atter på dansk jord. Jeg har kun en enkelt uge i august, hvor jeg skal pakke mine sidste sager og tage afsked med den tyske metropol.
Jeg forstår ikke, hvordan tiden kan gå så hurtigt...

Og så er jeg jo kommet "hjem" - til et nyt postnummer. Fra 1350 til 1852.
Det gør mig ret lykkelig.

Wednesday, June 13, 2012

Bill Murray-licious

Sygdom + 172 deadlines + pludselig-flad-cykel=skifte-dæk-men-hvor? + rejsestress + etc + toomuchinformation har ødelagt alle planer om sjove/dybe/noget blogindlæg (arhhh hvad), så i stedet promoverer jeg lige en sag, der ligger tæt på hjerte.
For jeg elsker Steve Zissue, Peter Venkman, Raleigh St. Clair og Bob Harris.
Så gå da lige ind og like. For du har det sikkert på samme måde...

Thursday, June 7, 2012

Så kan jeg lære det!

I går nat, da jeg (endnu engang) havde svært ved at sove, fik jeg tænkt lidt på denne blog og havde nogle fin-fine idéer til indlæg. Ork, jeg ville skrive hele tre på en gang og planlægge det lidt, skabe lidt liv og aktivitet. Manner, følte jeg havde lidt mere overskud - endelig! - på trods af permanent søvnighed, stress og savn.
"Well, that's what you think," synes nemesis at fortælle mig. For jeg er blevet syg.

Så her ligger jeg efter at have slæbt mig selv på arbejde til vigtigt redaktionsmøde - skælvende, svedende og lettere bleg. De andre kiggede usikkert på mig og rykkede lidt væk, for ikke at blive *gys* smittet.
Så her ligger jeg - med chokolade, ingefærsodavand og selvmedlidenhed.
Nå. Wah wah. Jeg vil udnytte tiden - og sove.

Tchüs.

Friday, June 1, 2012

Hovsa


Kom lige til at købe flybilletter.
Hjem til kærligheden.
- og til sprudlende venindestolthed, når Denise (baben til venstre) skal synge i Tivolis Koncertsal.
Det må jeg ikke misse.


Thursday, May 31, 2012

Punkter


  • Regnen siler ned. 
  • Altandøren står åben, så jeg kan høre og dufte den allersidste forårsregn. 
  • Aftenens soundtrack er leveret af Scott Walker. 
  • Min redaktør er irriteret, fordi jeg har misforstået hende. 
  • Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden skype. Græde?  
  • Nyder kirsebær og andre gode sommerspiser. 
  • Læser som en gal for tiden. En træt galning. 
  • Berlin har været min hjemby i 4 måneder og 2 dage. 
  • Jeg glæder mig til atter at bo i København igen. Tæller dagene med en blanding af berlinermismod og glædesbobler. 
  • Klaveret bliver brugt til at spille Amelie-musik på, mens tankerne flyver mod fremtiden.
  • Jeg tror, jeg elsker og er elsket mere end nogen nogensinde før... 
  • ...og jeg er lidt beklemt ved at sige (skrive) det højt. 


Wednesday, May 23, 2012

Ny yndlingshjemmeside?

Det tror jeg nok!
Vi ses på den anden side af iskaffevejret. Får nemlig også berlinerbesøg af yndlingsmenneske plus yndlingsminimenneske fra i morgen aften, så jeg forsvinder lige fra www.

Auf Wiedersehen.


Monday, May 21, 2012

En faux pas

Det er ikke nogen hemmelighed. Alligevel er det ikke altid noget, jeg skilter med - det dér med, at jeg lider af en spiseforstyrrelse. Jeg har ellers været meget åben omkring det, som man kan (nøgen)se her og læse om her.

Jeg har tabt mig 25 kg, og det fordi, jeg har sørget for at spise fornuftigt og ændre mine dårlige mønstre. Jeg spiser stadig chokolade, is og chips, drikker mig i hegnet og laver pariser toast med det hvideste hvedebrød og det fedeste smelteost. Hurra. For jeg spiser jo mere grønt, frugt, fuldkorn og andre lækkerier. Og så spiser jeg meget mere mådeholdent end tidligere, og følelserne omkring madindtaget er helt, helt ændret. Så kiloene er listet væk.

Men der er noget, jeg stadig skjuler - men det skal være slut med hemmeligheder. Ligesom jeg står ved, at jeg elsker Green Day og har gjort det siden mine tidlige teen-år, (og nøj hvor kan det være en guilty pleasure blandt nogle af de (skønne og elskelige) musiksnobber, jeg omgås), så må jeg stå ved at: jeg er vild med McDondalds. Mærkeligt, jeg ved jo godt, det ikke har noget med mad at gøre. Tør ikke tænke det hverken moralsk eller etisk helt til ende. Jeg ville aldrig med vidende spise buræg, men når det kommer til 'gylden måge-mad', så lukker jeg øjnene, for jeg elskerelsker en quarterpounder, og jeg vil have fritter med pommes frites sauce til og en halv liter cola zero.
Det er jo noget bras, men det er ikke noget, jeg gør hverken dagligt, ugentligt eller månedligt - det kommer bare ind i mellem, og ikke kun når tømmermændene "retfærdiggør" det.

Mit problem er faktisk, at jeg altid gør det alene - fordi jeg skammer mig. Og det med at spise i dølgsmål er rent spiseforstyrrelsesbarn. Hvilket gør det meget mere usundt for mig, end det i sig selv er at spise junkfood.

Så slut med skammen. Frem i lyset med hemmelige vaner.