Hun var her ganske kort, for hun skulle "bare lige" modtage Sonnings arbejdslegat. Nånå.
Hun har lige været i Japan. For at synge. Herregud, det var hun også sidste år. No big deal. (Ja, jeg er misundelig. Og stolt.)
Normalt bor hun i Berlin. Jeg skal bo i hendes lejlighed, når jeg flytter til Berlin.
(Der er mindre end to uger til. Om jeg glæder mig? Ja! Selv om der (selvfølgelig) er stænk af vemod i glæden. Sådan skal det nok være... Sommerfugle flakser i mig af flere grunde.)
Hun havde taget den smukkeste gave med til mig fra Japan.
En 'ægte' Hokkusai.Da jeg sidst var i Berlin, hev jeg gavegiveren med. På udstilling. Ja, lige nemlig. Hokkusai.
Det var imponerende at se - at opleve.
Vi så en video. Hvordan billedet til venstre bliver til. Nøjsomheden, tålmodigheden, det ældgamle, traditionsbundne håndværk.
Det er en perfekt gave.
Jeg er overvældet. Så kærligt af hende. Hvor hun dog kender mig.
Jeg glæder mig til at hænge billedet på væggen i lejligheden i Berlin...
Kys,
Ida
