Bill Murray-licious

Sygdom + 172 deadlines + pludselig-flad-cykel=skifte-dæk-men-hvor? + rejsestress + etc + toomuchinformation har ødelagt alle planer om sjove/dybe/noget blogindlæg (arhhh hvad), så i stedet promoverer jeg lige en sag, der ligger tæt på hjerte.
For jeg elsker Steve Zissue, Peter Venkman, Raleigh St. Clair og Bob Harris.
Så gå da lige ind og like. For du har det sikkert på samme måde...

Så kan jeg lære det!

I går nat, da jeg (endnu engang) havde svært ved at sove, fik jeg tænkt lidt på denne blog og havde nogle fin-fine idéer til indlæg. Ork, jeg ville skrive hele tre på en gang og planlægge det lidt, skabe lidt liv og aktivitet. Manner, følte jeg havde lidt mere overskud - endelig! - på trods af permanent søvnighed, stress og savn.
"Well, that's what you think," synes nemesis at fortælle mig. For jeg er blevet syg.

Så her ligger jeg efter at have slæbt mig selv på arbejde til vigtigt redaktionsmøde - skælvende, svedende og lettere bleg. De andre kiggede usikkert på mig og rykkede lidt væk, for ikke at blive *gys* smittet.
Så her ligger jeg - med chokolade, ingefærsodavand og selvmedlidenhed.
Nå. Wah wah. Jeg vil udnytte tiden - og sove.

Tchüs.

Hovsa

Kom lige til at købe flybilletter.
Hjem til kærligheden.
- og til sprudlende venindestolthed, når Denise (baben til venstre) skal synge i Tivolis Koncertsal.
Det må jeg ikke misse.