Sunday, April 22, 2012

Fatter det virkelig ikke...

Kan virkelig, virkelig ikke sætte mig ind hovedet på de cykelejere, der sætter deres jernhest UDEN for holderen, men fortsat I stativet. Jamen, hvis støttebenet funker, hvorfor så ikke parkere bæstet et andet sted, i stedet for i bedste fald at lamme pladsen til den venstre/højre side, i værste fald skabe lumske snubledødsjernfælder?

(Og nej, mit raseri skyldes ikke, at jeg åbenbart er den evige ejer af cykler, der notorisk er støttebensløse. Og derfor har desperat brug for cykelholderen.)

Please, enelleranden giv mig en forklaring...

4 comments:

  1. Et cykelstativ signalerer "parker din cykel her, så den ikke står i vejen andre steder". Men det er jo ikke ensbetydende med, at det lige passer til alle cykler - mine dæk er f.eks. alt for tykke til at kunne komme ind i de fleste stativer.

    ReplyDelete
  2. Jeg hopper fuldstændigt på vognen med, at langt de fleste cykelstativer er håbløse. Men jeg bliver alligevel altid irriteret over, at den plads der er bliver yderligere ødelagt af ikke-i-holder-parkerede cykler.

    ReplyDelete
  3. Det er mig, der gør det, og det er, fordi min mor engang sagde til mig, at hvis det blæser, og din cykel står inde i stativtingen, kan dit hjul blive skævt. Så jeg sætter hjulet helt op til og låser det fast til stativet med min kædelås. Så undskyld :)

    ReplyDelete
  4. Argh!!! Du skylder mig SÅ mange timer, for hvor har jeg dog vadet frugtesløst rundt i håb om en ledig holder, fordi jeg har aldrig har støtteben. Æv.

    ReplyDelete