Tuesday, April 24, 2012

Idealisten er knækket

Så gik den ikke længere. Jeg har trukket journalistkortet.
Jeg har nemlig været for sløv til få fingeren ud her i Berlin. Derfor gik det i går op for mig, at de tre koncerter i Berlins Philharmoni med den geniale dirigent Gustavo Dudamel er udsolgt. Argh - hvad gør man?

Man spørger sin redaktør, om man må skrive til philharmonikernes presseafdelingen og få en gratis billet på vegne af magasinet, gør man.

Fik grønt lys. Skrev høflig mail. Fik svar i dag.
Ja da til billet. Hvis jeg altså skrev en anmeldelse.

Bum bum. Det gør vi jo ikke så meget hos os. Det skulle mere være sådan en generel anbefaling. Så jeg tænkte, 'nåmen, jeg kan jo skrive en anmeldelse på min blog. På dansk.'

Den købte de.
Så fremover vil denne blog også lægge ryg til anmeldelser - af musik, film, udstillinger af diverse arter og hvad jeg nu ellers gør mig i.

"Hellere det end de der evindelige 'åhjegsavnerminkæreste'-indlæg. Jeg brækker mig!"
"..."
"Nå?!"
"...jamen, det gør jeg jo..."
"Aaaaargh!"

Undskyld. Skal nok prøve at lade være. Men hvad hjertet af fuldt af...

No comments:

Post a Comment