Jeg har to dyner i min seng. Ikke fordi jeg fryser om natten. Men når klokken nærmer sig 04.17 (og det hver nat - er det mon ulvetimen, der forstyrrer min søvn?) griber jeg i halvsøvne ud efter min lune bjørn; blot for at opdage, at jeg er i Berlin og han på Frederiksberg.
Så er det, at jeg omfavner min ekstradyne - som han sov med, da han var her. Det er slet, slet ikke det samme. Men det hjælper alligevel lidt at putte-snuse ind til den og drømme mig væk til lune arme i en vindblæst taglejlighed længere nordpå...
No comments:
Post a Comment