Berlin venter.
Jeg er lige så stille gået i liste-skrible-tilstand. Hvad kan jeg mon ikke undvære mine seks måneder i Berlin?
Det kan ikke blive til meget, for jeg har købt ”kuffertbilletter”. To stk. må jeg tage med. Færdig bum.
Uundværligheder:
- Dyne. (Jeg kan ikke leve uden min egen dyne – der er ikke noget at stille op. Den skal med.)
- Dynebetræk. Men det med ulv og så Bjørn Wiinblad. En ulv skal jeg have med. Som minimum en. Overvejer også en af legetøjsfigurerne eller kanvastasken. Ulve er mine venner. De beskytter mig mod grimme drømme. Selv om jeg da håber, der ikke kommer nogle tyske mar-träume. (Eller hvad det hedder.)
- Espresso-kanden. Den med blå himmel og skyer. Der skal drikkes meget kaffe på altanen. Kigges meget på himlen og træerne med kop i hænderne…
- Kopper. Til kaffen. Og teen. Ja, jeg kunne købe sådan nogen dernede. Men jeg har jo lige købt en Ida fra Lønneberg-kop. Mere meta bliver det ikke. Så skal jeg jo huske at have Charlottes lille My-mumikoppen med. Og nogle af de andre. Fordi. Der skal være kopper til dem, der kommer og besøger mig. Men skal nok begrænse mig.
- Fyrfads-rød-sjippetovspige-stagen.
- Vejene. Af Jack Kerouac. Fordi man ikke kan rejse til udlandet og bo, uden at have yndlingsbogen med.
- Star Wars. Trilogien. Fordi man ikke kan rejse til udlandet og bo, uden at have yndlingsfilmene med.
- Mac the Knife. Min trofaste mac, der hoster lidt og gerne må være glad og overleve, også længe efter mit tyske forår+sommer er falmet. Jeg skal jo skrive. Også privat. Og skype. Meget. Med mange. Men mest med en.
- Mit hokusai-billede.
Ellers er det mest sådan noget lavpraktisk. Som kjoler, 1-2 par sko/støvler, kontaktlinser, en negleklipper. Glæde, mod på at opsøge, ører der er klar til at opsnappe det tyske sprog, med mere…
Andre forslag til listen?
Kys,
Ida
Kamera (men regner med det allerede er pakket) og en notesbog eller Moleskine (Berlin udgave) du kan skrive dine Berliner-tanker, ideer og steder i :)
ReplyDeleteElsker Berlin og har også altid gerne ville bo der en periode.. Men i første omgang må jeg snuppe en uge af gangen og ser allerede frem til min uge dernede i Februar!
Håber du får et skønt halvt år dernede :)
Lou
Ps. Det hedder Alptraum
Hehe, tak Louise. Jeg har faktisk planer om at købe et rigtigt lækkert kamera, når jeg kommer til Berlin. Hvis der bliver råd til det. Jeg har kun min iPhone, og det er det næsten synd for mig og Berlin og alle de billeder, der bliver taget, godt kamera eller ej. Så... spinker med det for øje.
ReplyDeleteNotesbogen vil jeg også købe i Berlin - har forelsket mig i Moleskines version med både Star Wars og Le Petit Prince. Så mon ikke jeg kommer til at købe begge? Håber der bliver masser af noter og huske-drømme, der skal skrives ned... det gør der jo :)